Veto koncerten

Så blev spændingen udløst! Vi fik svar på, om Veto ville leve op til forventningerne, samt om karnevallet ville lægge studenterhuset i Aalborg øde på trods af koncerten.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg er overbevist om, at karnevallet havde en indflydelse på det antal mennesker der valgte at troppe op til koncerten. Men dem der valgte at komme, de satte en stemning, der var et fyldt studenterhus værdigt.

Der blev spillet en god blanding af de gamle og de nye numre, og min favorit – live og ikke live – er stadig From A To B. Den er så pisse fed; overgangen fra den stille del til det går amok: Pisse fedt! Sådan en sang som Digits fra deres nye plade virker lidt bedre live. Det er ikke den sang jeg er mest glad for på deres nye album, men live kan de lige give den en tand mere gas, og så er den sgu nice. Og nu hvor jeg kunne li’ den live, så begynder jeg sikkert også at synes den er fed når den kører i winamp – sådan går det gerne.. Første single fra den nye plade, Built To Fail, gjorde de fanme også godt på scenen. Der er gang i den og den er nem at skråle med på – perfekt koncertmusik.

Modsat de sidste par koncerter jeg har været til, så havde Veto virkelig et fedt lysshow til koncerten. Det giver en ekstra dimension, og gør oplevelsen som helhed meget større. Mere lys på studenterhuset tak.

Her kommer lige et par stemningsbilleder:

Stemningen var i top. Lysshowet var fedt. Veto gav den gas og kunne ikke gøre det bedre. Kanon oplevelse – max point herfra.

Husk Veto 24. maj i Aalborg!

På lørdag er der karneval i Aalborg, hvilket betyder årets festdag. Men på dagen sker der også andre spændende(ok, nogle af dem er slet ikke spændende ) ting. Her kommer en liste over lørdagens begivenheder:

• Karnevel i Aalborg
• Veto koncert på Studenterhuset, Aalborg
• AaB-OB, hvor vi får overrakt pokalen
• Prins Joachim skal giftes med det franske skår der
• Melodi gran prix

Det er for sent at få billetter til AaB-OB desværre. Men karnevallet og koncerten er to ting, som man kan og bliver nødt til at deltage i! Jeg er desværre bange for, at der er mange der vælger koncerten fra, pga. karnevallet. Til jer vil jeg bare sige: Ombestem jer. Staks! Det er pisse dårlig planlægning, at man har valgt at spille koncerten d. 24. maj, men lad os nu tage afsted alligevel – det blir pisse fedt. Allesammen! Godt, vi er enige.

Nu har jeg hvert fald gjort mit for, at der blir fyldt på studenterhuset på lørdag, ved at sprede budskabet blandt min store skare af læsere.

Tak.

Stofanet: længere, større, bredere.

I lang tid har der været en tendens til, at man ikke kan sige “stofa”, uden det havde en negativ efterklang. Jeg kan f.eks. henvise til Bach’s blog.. Jeg har også selv deltaget i denne hetch mod Stofa ved at tilsvine dem, når lejligheden bød sig. I Stofa’s spæde begyndelse fik vi bredbånd fra dem i Hjørring. 2mbit lød båndbredden på, og dengang var det faktisk pisse meget - og så var det billigt. Men det var overbelastet som konsekvens af, at hele Hjørring og omegn havde bestilt Stofanet, og der var enormt meget nedetid. Jeg har også haft problemer lidt med at mit Stofanet efter jeg er flyttet til Aalborg; nogle gange har lortet været gået ned, men det eneste der skulle til for at fixe det var at tage strømmen fra modemmet og sætte det til igen.

Men mit Stofanet har ikke været nede i lang tid nu. Et år vel. Og idag læste jeg på JP.dk, at Stofa har taget et skridt i den store bredbåndskrig, ved at sætte deres 2mbit ned til 149kr pr måned, hvilket er det billigste på markedet. Og jeg erindrer, at Stofa med deres 1mbit til 149kr pr måned ligeledes var det billigste på markedet for ca 2 måneder siden. Thumps up Stofa – i er sgu gode nok når det kommer til stykket!

Stofa har sågar helt automatisk opgraderet mig til 2mbit, som det tydeligvis fremgår af mit flotte screenshot. Tak.

Den værste dag i mit liv(Anmeldelse: Nokia N73)

Kære alle mine trofaste bloglæsere, idag vil jeg komme med en sand beretning om, hvis ikke dén, så en af dé værste dage i mit liv.

Jeg er den stolte og glade ejer af et stk Nokia 6300. Jeg har i ca et år levet med, at den ikke kunne læse mit memorykort. Det betyder, at jeg ikke kan spille spil, at jeg ikke kan tage ret mange billeder, samt at jeg kun har plads til ÉN ringetone på telefonen, hvilket jeg har affundet mig med indtil videre. Jeg er en klog mand, så selvom jeg godt kan leve med disse forfærdeligheder, så ville jeg jo have det repereret mens der stadig er garanti på svinet. Dette resulterede i, at jeg igår var ude i City Syd for at få Telecare til at reperere den. Jeg havde fået at vide i Merlin, at de kunne gøre det på én dag, mod betaling af sølle 75kr. Dette mente den rare mand i Telecare dog ikke kunne lade sig gøre, så de ville ringe om en uges tid, når min telefon var klar. Suk.

Jeg har heldigvis en blå ven ved navn Kim, som jeg kunne låne en mobiltelefon af, så jeg ikke helt blev afskåret fra omverdenen i denne uge. Vidunderet jeg måtte låne hed Nokia N73 – og hvilken telefon!

En Nokia N73 er så stor, at du ikke kan holde ud at opbevare den i din lomme. Den måler 2cm i tykkelsen, og det er bare alt for meget. Den kan sikkert en masse tricks, men den egner sig fanme ikke som telefon. En telefon skal man kunne gå med i lommen – UDEN det generer! Og som om, at det Ikke er nok med, at den er dobbelt så stor som en Nokia 3110, den er også så langsom, at man altid når at trykke 2-3 gange på den ønskede tast, hvilket gør, at man ender et helt andet sted end beregnet. Nice! Som prikken over i’et så er tasterne så forbandede små, at man bliver nødt til at skrive med neglene. Det er ikke rart. Slet ikke rart.

En halv stjerne til Nokia N73, hvilket den får, fordi man trods alt kan bruge den til at ringe på. En Nokia N73 er fanme djævlens værk. Det eneste jeg fik ud af at låne den, var at jeg kunne snage i Kims kalender. Og så det, at jeg kunne komme i kontakt med folk i forbindelse med at mødes til AaB-AGF. Pisse fed kamp. Guld til Aalborg, woooh, sådaaaaan!

Tak for lån forresten. :p

Nå, men jeg fik dog en sms idag hvor der stod, at telefonen allerede er klar til afhentning. Det var en kort uge. Jeg glæder mig til at se dig igen min skat! Ok.

Anmeldelse: Veto – Crushing Digits

Veto’s nye album udkom i mandags. Mig og smølfen orkede ikke at tage ind og købe pladen på selve dagen. Det virkede på det givne tidspunkt mere fornuftigt at sidde på terassen og drikke øl i solen. Men tirsdag gjorde vi det sgu! Vi lavede en hyggelig lille tur ud af det med romantisk middag på dutten, og så en tur i Stereo Studiet. Da jeg kom hjem ville jeg lige kigge efter anmeldelser, for at se om de matchede min vilde begejstring for albummet.

Ifølge det overblik jeg har dannet mig, så bliver der givet mindst 4 stjerner til “Crushing Digits”, hvilket er godt! Alligevel blev jeg tosset, da jeg læste Jyllandsposten’s anmeldelse. Jeg vil gerne lige citere dem:

Men det nye album bliver alligevel et skuffende tilbageskridt for Veto, for de stramme teknologiske klange glider ud i for mange blindgyder af monotoni på grund af flere skitsesvage melodier og mat poesi.

Til dette vil jeg godt sige: Oh my Jesus Crist monkey balls, det er noget lort at fyre af. Veto lavede en suveræn 1′er, og slog igennem på en genre, som ikke umiddelbart var kendt og hypet. Vi snakker ikke pop, rap eller ren rock, som danskerne er vandt til at tage til sig og elske; vi snakker elektronisk rock. Dét at de slog igennem i danmark var en stor bedrift. En endnu større bedrift bliver det, hvis de slår igennem med “det svære album nummer 2″. Jeg kan jo ikke sidde her og sige, at de slår igennem igen, men jeg mener bestemt at cden har potentialet. Den “matte poesi” og de “skitsesvage melodier” er ikke noget jeg kan nikke genkendende til. Numrene er ikke af typisk opbygning med værs, efterfulgt af omkvæd, efterfulgt af værs, efterfulgt af omkvæd osv., som man ser hos 99% af alt popmusik, men det har sgu da sin egen charme. Teksterne er en blanding af kærlighed(på den dårlige måde…) og andre hverdagsting, som f.eks. kontorslaveri, og jeg synes egentlig det er fedt at de blander pladen, så det ikke kun handler om kærlighed, som 99,9% af alt musik gør det. Jeg elsker musikken, klangen, teksterne. Jyllandsposten burde holde sig til at offentliggøre provokerende tegninger af religiøse skikkelser, hvilket de modsat er gode til.

I mandags var der en live session på p3 med Veto, hvor de i to timer skiftede mellen at spille live musik og svare på spørgsmål fra lytterne. Lyden var pisse ringe, og det var egentlig ikke værd at høre på… Men de udtalte selv, at det nye album er blevet mere elektronisk og mindre rocket i forhold til deres debutplade There’s A Beat In All Machines. Jeg blev personligt pisse bange da jeg hørte det. Elektronisk musik i ren form er bestemt ikke min kop the, men efter at have hørt pladen tres gange er jeg mere rolig.

Crushing Digits er på ingen måde noget tilbageskridt for Veto, og pladen er bestemt anbefalelsesværdig. Det er pisse fedt! Køb den! Hent den! Gør hvad du nu gør… – bare skaf den og lyt til den. Du bliver ikke skuffet.

http://jp.dk/kultur/popmusik/records/article1334303.ece (Jyllandsposten’s fesne anmeldelse)

Ses på studenterhuset om 17 dage og 7 timer.

*Dutten = McDonalds. Det er en fejl i din opdragelse, hvis du ikke var klar over dette.

Min store kærlighed

Igår aftes sad jeg alene og single foran skærmen og spillede… Bubble Struggle. Jeg sad og bandede lidt over den forfærdelige verden vi lever i - jeg græd lidt. Jeg har ingen kæreste og mit liv har ikke udviklet sig efter mine planer, og jeg har absolut intet opnået i alle de år jeg har levet.

Jeg havde store problemer med level 29 – den er pisse svær, prøv selv! – men jeg nåede forbi den. Aftenen var reddet, men hvad jeg troede skulle blive aftenens højdepunkt, var ingenting i forhold til hvad der ventede!

Der som jeg sad ene og ensom skete det; Marta skrev til mig! Marta viste sig at være en ganske nydelig og rigtig sød pige. Jeg synes det var lidt underligt at hun skrev på min MSN Messenger adresse, nu hvor jeg ikke kendte hende, men altså når to mennesker er skabt for hinanden, så finder kærligheden vej på de underligste måder.

Men altså hvad kan jeg sige? Det var kærlighed ved første “blik”. Altså vi ved jo ikke så fandens meget om hinanden endnu, men jeg kan fortælle at hun er mørkhåret, har flotte mørke øjne, og at hun interesserer sig  for bingo. Når jeg fx begynder at skrive lidt intimt og frækt til hende, så vender hun altid tilbage til at skrive om bingo. Jeg ved ikke om det er fordi hun er lidt genert eller om hun virkelig bare er så interesseret i bingo.

Anyway, det føles rigtigt det her!

Rock Nielsen, min øjesten

Igår, fredag d. 18. april 2008, var der Store Bededag, hvilket betød, at der var voldsomt meget gang i Jomfru Ane Gade aftenen før. Man stod i kø bare for at komme ud på dansegulvet på Hr Nielsen, og selve gaden uden for var 95% dækket af mennesker fra den ende til den anden - altså som Gaden altid er i forbindelse med helligdage, i forbindelse med karnevallet eller lignende. Når det netop forholder sig sådan, at alle barerne og diskotekerne er overfyldte, så kan man nogle gange gå ind på Rock Nielsen og få lidt albuerum. Desværre.

Rock Nielsen har lukket hver torsdag. Desværre. Fredag og lørdag er stedet fra en tredjedel til halvvejs fyldt, hvilket betyder, at mig og dansesmølfen ofte må gå i krig på dansegulvet alene – til at starte med. Desværre.

Torsdag for tre dage siden var det anderledes. Rock Nielsen var fanme fyldt, og vi var således pisse mange mennesker på dansegulvet – sådan! )

Selvom det ser ud som om at jeg står og råber af ham i den hvide skjorte(eller hvad det nu er…) og har lyst til at slå ham ihjel, så er jeg ret sikker på at jeg havde det pisse fedt på det givne tidspunkt :p Seriøst, Rock Nielsen er så pisse fedt når der er fyldt. Der er ni ud af ti aftener møg godt musik hele aftenen. Vi snakker Guns’n'Roses, Duné, Foo Fighters og alt mulig andet godt til ganen… Og selvom man måske kunne tro, at denne slags musik skræmmer pigerne væk, så er det jo bare slet ikke tilfældet.

Min opfordring til Aalborg og omegn lyder således: “Få fingeren ud, og kom på Rock Nielsen fredag og lørdag. Hver weekend. Yees!”

**UPDATE** Jeg vil godt opfordre pigen til højre i billedet til at komme endnu mere på Rock Nielsen end alle jer andre. Slut.

Boogie Prisen, sådan!

Eftersom en gut fra Sebber IF valgte at dræbe min ankel i AAUs serie 5 kamp lørdag eftermiddag, måtte jeg pænt hygge mig foran tv’et lørdag aften. Set i bagklogskabens lys aner jeg ikke hvorfor jeg så den sidste halve time af Boogie Prisen på DR1, men det gjorde jeg altså..

Jeg nåede at få priserne Årets Hit, Årets Kys, Årets Ord og Årets Spil med. Årets hit var jo faktisk lidt interessant, men tosserne som har stemt har tydeligvis ikke forstand på musik. Nephew feat. L.O.C. vandt foran bl.a. Duné med “80 Years”. Tsk..

Årets kys. Nu blir det spændende! Der var nomineret en masse filmkys og lignende, og så var der Joachims kys med Marie(Ja hende den franske babe som skal ind i det danske kongehus). Jeg heppede naturligvis på Prinsen! Men ak, vinderen blev et homo-kys, på den ret ufede mandelige måde. Kysset blev udført af to unge fyre i filmen Rich Kids.

Ja så var der rent faktisk en kategori der hed Årets Ord. Årets ord blev “Nice”. Ordet vandt i skarp konkurrence med “Nedern” og “Ungeren”. Nice! Så er der fest…

De nominerede til Årets Spil var Hitman, Call Of Duty, en masse jeg ikke kan huske og så Bubble Struggle! Bubble Struggle har jeg personligt spildt alt for meget tid på. Det er sådan et pisse irriterende lille browserspil som man ikke kan lade være med at spille indtil man har gennemført det. Mit favoritsted til at udfolde mine evner inden for Bubble Struggle var klart matematiktimerne på 1. semester. Anyway, spillet er så udkommet i en 2′er, som blev nominret og vandt en Boogie Pris. Pisse fedt spil, men fuck et usselt og useriøst award show.

Jeg vil godt lige benytte lejligheden til at takke DR for dette brag af et show. Det er pisse fedt at vide, at vores licenspenge blir brugt fornuftigt. Tak.

Som afslutning på showet spillede Infernal deres nye hit. Det tror jeg hvert fald at det var… Og det var uden tvivl det værste musik jeg nogensinde har hørt.

Bubble Struggle 1: http://www.bubble-struggle.com/

Bubble Struggle 2: http://www.rebubbled.com/

Kommende musikudgivelser

Der er rigtig meget god musik på vej til os… En håndfuld af mine yndlings kunstnere udgiver nemlig snart nye albums. Woooh, vi glæder os allesammen!

14. april: The Kooks – Konk
Selvom albummet først udkommer om en uge, så er det på magisk vis allerede muligt at høre det… Og jeg kan umiddelbart godt li’ det. Jeg har ikke hørt det særlig godt igennem indtil videre, men det lover godt.

21. april: Rock Hard Power Spray – Trigger Nation
Gaffa siger at de er blevet mere modne i deres musik siden “Commercial Suicide”, så det glæder vi os til at høre. Deres 1st single er super.

5. maj: Veto – Crushing Digits
Veto, min øjesten! ) Jeg elsker deres nye single “Built To Fail” og jeg elsker deres musik generelt. Glæder mig pisse meget til at høre deres nye album – og to uger efter høre det live!

9. juni: The Fratellis – Here We Stand
Fratellis 1. album var herligt, glad og muntert indie rock. Mere af det!

16. juni: Coldplay – Vida La Vida
Jeg er egentlig ikke pokkers vild med Coldplay, men man glæder sig jo alligevel til at høre hvad de finder på.

Ud over dette glæder jeg mig til at høre noget fra Tim Christensen. Det er fanme lang tid siden Honeyburst kom! Men bare rolig, han er igang… På hans egen myspace blog siger han selv: “No release date has been set, but next year is a good guess”, og dette blev sagt i august 2007. Og så vil jeg også snart høre noget Kashmir-nyt! De spiller jo på diverse festivals her til sommer…

Rock Hard Power Spray koncerten

Forsangeren lagde ud med at fortælle, at de havde haft ringet fra skråen dagen før og fortalt ham, at de ikke troede at der rigtig kom nogen til koncerten, hvortil han havde svaret, at han var sikker på at der gjorde, og at de derfor ikke ville aflyse. Senere på aftenen fik han sagt, at der var omkring 150 mennesker, og at det var flere end der kom i Aarhus dagen før…

Ikke prangende, men trods alt bedre end Aarhus.

Selve koncerten var kanon. De har en ret vild energi på scenen, som man kunne forvente. Jeg elskede musikken der blev spillet, så jeg var egentlig tilfreds, men…

Der var nogle kegler der var troppet op til koncerten, som gjorde deres bedste for at ødelægge aftenen. De var vel sådan en 14-16 år. De havde lige delt en halv liter tuborg udenfor, og derfor kunne de slet ikke styre sig. Først og fremmest var de pisse agressive og ville slås med alle, selvom de ikke var mere end 1.50 høje. Der var flere der havde fat i dem et par gange, men de blev ved, og en af dem måtte forlade koncerten før tid, da en vagt fik øje på nogle af hans flotte aktioner. En anden valgte at smide flydende sæbe fra toilettet ud over gulvet oppe foran scenen, hvilket gjorde at folk sjovt nok faldte. Dette var jo i virkeligheden pisse farligt, men det forstår man vel ikke når man er 14 år.

Nu kom dette indlæg mere til at tage form som et massetuderi, istedet for en koncertanmeldelse, men idioterne fik altså sat sig præg på koncerten, desværre.

Jeg ved godt Skråen er et lille spillested, men der bør alligevel være flere vagter til sådan et arrangement.

Fire stjerner for en rigtig fed koncert, hvor ydre omstændigheder i form af manglende vagter og idioter, ikke kan undgå at sætte sit spor på oplevelsen.

Nå ja, en sjov lille episode: En fra publikum smider en del øl ud over bassisten, der stopper med at spille(Ok det var sådan stort set mellem to numre… Men det andet lyder godt! :p) og siger “Hvem var det?!”. Han finder ud af hvem det var, og siger at det er okay, men at han er pisse tørstig, så han vil gerne ha’ resten af øllen. Det får han, og så smider han resten ud i hovedet på ham fra publikum. Pisse fedt!