Tjen penge på odds, uden risiko :o

marts 12, 2008 · 1 Kommentar

Som fattig studerende leder man altid efter nemme penge, som man kan få fat i uden at det direket er imod loven – og sådan nogle kan hentes hos bookmakerne rundt omkring. Så tænker du nok, at det lyder pokkers usikkert og risikabelt. Sådan ligger landet bare ikke. Ser du…

Man kan hente bonusser rundt omkring ved de forskellige bookmakere. De lyder noget ala “Sæt 500kr ind på din spillekonto, og få 100% bonus!” – du får altså 1000kr at spille for. De har hver i sær nogle regler for, hvornår man må trække pengene ud på din bankkonto igen, hvilket fx er, at du skal spille bonussen fire gange – altså 4x 500kr, hvilket sjovt nok bliver 2000kr.

Det du gør er at sætte 500kr ind på to forskellige konti, så du begge steder har 1000kr at spille for. Så finder du et væddemål, der kun har to mulige udfald – Fx om der bliver scoret over eller under 2.5 mål i en fodboldkamp – og finder væddemålet hos begge bookmakere. Du spiller så på “Over 2.5 mål” på den ene konto, og på “Under 2.5 mål” på den anden konto, og så har du lige pludselig spillet for 1000kr på din ene konto, og har tilmed knap 2000kr til at stå på kontoen. Så sætter du lidt penge ind på den anden konto igen, og spiller det beløb du mangler at spille for, for at kunne trække pengene ud. Du har nu tjent 1000kr!

Det er dog ikke helt så rosenrødt som jeg beskriver det der. Der er lige et par punkter som man skal huske at tage med i overvejelserne inden man går igang:

  • Bookmakerne har forskellige regler for disse bonusser, og nogle af dem gør det helt bevidst besværligt at lave dette trick, da det er det eneste de kan gøre for at prøve at bekæmpe det. Nogle steder skal oddset du spiller på være over 1.4 før at det gælder i de, i vores tilfælde, 2000kr man skal spille for. Nogle gange skal der spilles på væddemål med tre udfald før at det tæller. Og nogle gange skal man bare spille urimeligt meget før man må trække pengene ud igen. Det handler altså om at sortere i bookmakerne alt efter hvor meget besvær man gider have med det.
  • Det er svært at finde væddemål der, bookmakerne imellem, giver en tilbagebetaling på 100%, dvs at du ofte skal tage til takke med at tabe lidt penge hver gang du spiller. Det tager tid at finde de gode væddemål som man ikke taber, eller ikke taber så meget på. Så her skal du også overveje hvor meget tid du vil bruge på det. Man kan sagtens bare spille med et forholdsvis stort tab på hvert væddemål – man tjener stadig penge, men ikke lige så mange.
  • Man skal have en startkapital. Jo flere bookmakere man laver tricket med på samme tid, jo større chance er der for at finde de gode væddemål. Men det kræver at man lægger en del penge ud hvis man fx vil gøre det med fem bookmakere med det samme.
  • Der er dankort-gebyrer hver gang du sætter penge ind, og disse skal selvfølgelig trækkes fra i det endelige regnskab over hvor meget du har tjent.

Et lille tip kan være, at en af de konti man spiller det enkelte væddemål på, er en, hvor du ikke har fået nogen bonus. Ender væddemålet med det udfald som gør at pengene ender på den konto, så kan du trække pengene ud med det samme, da der selvfølgelig ingen regler er for, hvornår man må trække pengene ud, når det udelukkende er ens egne penge der står på kontoen.

Det er pisse irriterende at sidde med lommeregneren og taste og taste for at finde to odds der sammen gir en tilbagebetaling på 100%, og det er pisse irriterende at sidde og regne ud hvor meget man skal spille på de to konti hver i sær for, at man vinder det samme beløb, uanset hvad udfaldet af væddemålet bliver. Derfor(!) har jeg og mit indre matematiske og datalogiske geni(hold jeres kæft :D ) lavet to små programmer som kan være til assistance i disse situationer. Du kan bare lige spørge hvis du får brug for dem.

Er du frisk på det, så er der altså gode penge at hente. I skrivende stund ca 5000kr. På nedenstående link ses en oversigt over bonusser hos de forskellige bookmakere lige nu.
http://www.betxpert.com/bookmakere/bonus.asp

Jeg bliver naturligvis nødt til at sige, at det er på eget ansvar.

Kategorier: Random
Tagged: ,

1 svar so far ↓

Skriv en kommentar