Carp-Mortensens nye image…gæsteindlæg af Morten Bach!

Øjnene fokuserer koncentreret og intenst på skærmen; det er for godt til at være sandt; det må være en illusion! Den umiddelbart foreliggende virkelighed synes at krakelere i en eksplosion af blindhed og rådvildhed. Desperationen tager til i styrke – rejser flygtigt spørgsmålet om, hvorvidt denne umiddelbare erkendelse er reel eller falsk; ja, måske grænsen for egen erkendelse som sådan er nået, den nøgne umulighed af at tænke det virkelige?

De desperate sekunder flyver af sted – og beskueren balancerer på tærsklen mellem accepten af det foreliggende og forkastelsen af samme; liv eller død. Balancen, denne spinkle linje, mellem disse to uforenelige synligheder er skrøbelig, og beskueren klemmes ind i et kompleks af uvished og undvigelse; han ved ikke længere hvem han og hvad han gør; han er fanget i den evige proces, den evige genkomst. Set eller seende?

Blindheden erstattes pludselig af et lys for beskuerens øjne; usynligheden er gjort synlig, overført til en for det selv uigenkaldelig klar synlighed. Det er begæret der trykker, det ustyrlige og vilde begær, den basale menneskelig drift efter erkendelse af det sande. Beskueren ser det pludselig lysende klart, han har bedraget sig selv; han ser det, han tænker det, altså må det være!

Forløsningen er overvældende, den er enorm – ude af kontrol. I dette øjeblik ville det være perfekt at dø, ligge sig ned og blot lade det ske, større umiddelbart glæde og tilfredsstillelse kan vel næppe opnås i et menneskes liv?

Nu tænker du nok: Hvad fanden er det? Men i det sammen går det op for dig, at ovenstående faktisk beskriver din egen reaktion blot få sekunder forinden. Din egen reaktion på, at den univers-berømte Bach, har posted et gæsteindlæg i den baconfrådende pseudo-humanist: Carp Mortensens blog! NIIIIIIIICE!!

Du er fuldstændig overvældet, havde egentlig tænkt dig at dø, men så alligevel…du kunne jo også vælge at læse blog-indlægget, og optimere tidspunktet for din død yderligere!

Efter en eksplosiv start på nærværende blog-indlæg, hvor læseren er faldet ned af stolen flere gange undervejs, er pulsen ved at genfinde sit naturlige leje, og den videre læsning af den egentlige substans kan nu endelig gå i gang. Hurra for det – det har dit liv altid været bestemt for; du har været prædestineret for det magiske øjeblik du oplever netop nu og 5 minutter frem i tiden, vild forløsning, HURRA FOR BACH!!

Baggrunden for dette blogindlæg tager sit udspring i mit naturlige talent for kreativitet og æstetik. I tidernes morgen kom Bacon til mig – ja det var faktisk før hans xtreme bacon-fetich havde set dagens lys – og bønfaldt undertegnede om at kreere et kunstmaleri af ham. Jeg var tøvende, havde større og vigtigere opgaver at give mig til, men forbarmede mig til sidst over ham. Skabelsesprocessen af det første Carp-kunstværk var således sat i gang. Min første udfordring var at finde inspiration. Sammensmeltningen af Danmarks, på tidspunktet, mest dvaske og fråde-elskende menneske, og de ydre former af hans korpus, skulle ned på et lærred; det kræver sgu talent!

Som en engel sendt fra himlen, kom Nordjyllands førende naturist-vejleder cyklende i armene på mig: Polle H. Kusk. Han skulle vise sig at blive min muse, min sande kilde til inspiration. Netop hjemvendt fra en eksklusiv nudist-lejr ved et åløb, havde han fanget en stor fed carpe, medbragt i sin rygsæk. Straks falder det mig ind, at netop denne fiskeart udgør den perfekte billedlige udgave af Bacon, bosiddende i lavvandede åløb, hvor den stener dagen lang, mens den fråder alt det den kan komme i nærheden af. Denne livsstil, der udleves af carper, kaldes også at ”blobbe”; et kendt fagudtryk blandt kendere i branchen. Symbiosen mellem det billedlige symbol, den ydre fysiske ramme og de særlige kendetegn var perfekt, uovertruffen.

 

Den kreative proces gik i gang – ud af det kom et mesterværk sjældent set i samme kaliber. Et værk der gav genklang i den kreative og æstetiske branche. Verden var i chok – og Bacon yderst tilfreds med min præstation.

Som en kuriositet kan det nævnes, at citronmånen, der ses på kunstværket, på daværende tidspunkt var Bacons foretrukne spise. Dette har senere ændret sig.

Imidlertid har verden ændret sig, vi er gået nye tider i møde. Det må vi erkende, om vi vil det eller ej; carper er ikke hvad de var engang – ligesom Flemming Leth har knaldet sig ud af Touren, og Playboy-channel ikke længere er at finde på kabel-tv, suk!

Nå, for at fokusere på vores hovedperson, Carp-Mortensen, har denne overgået en udvikling fra gennemført citronmånefrådende ”blobber” til i dag at være endt på de humanistiske rækker. For kort at opridse karrierens højdepunkter søgte vores hovedperson først lykken som brandmand i Thisted, men endte sine dage på infirmeriet. Efterfølgende startede en lovende karriere som knøs på institut for software og supercoms. på AAU; her nåede han dog aldrig at få nøglen til AAU’s egen supercom., der betragtes som det højeste gode blandt knøser i Aalborg og omegn, og droppede derfor også dette.

Grundet skuffelsen over dette – samt en drejning i hans indre natur – søgte han optagelse i humanisternes rækker. Dette viste sig at være det rigtige valg, hvor han kunne udfolde sin skjulte fetich over for krops cremer fra Matas, samt metrosexuel adfærd med humanist-tørklæder til følge.  Endvidere tog en endnu uopdaget side af Bacon eksplosiv fart, nemlig: Bacon, en sand fetichdyrkelse af bacon i alle former og afskygninger – hvilket han nu fråder med største lyst og begær. Og når vi nu er i gang med fetichdyrkelsen, skal vi da heller ikke glemme Carps uforklarlige og helt igennem ekstremistiske brug af lokummer og cisterner.

Nå!, meningen med den ovenstående beskrivelse er, at finde baggrunden for revisionen af det gamle Carp-kunstværket. Der er sket så stor forandring i Bacons liv, at han ikke længere følte det gamle kunstværk som dækkende for hans udstråling; fortællingen om ham selv, og det image han gerne ville sende til sine omgivelser. Transformationen til Flower-power humanist, inspireret af 70ernes syretrip var blevet for synlig. Derfor kom han endnu engang til mig med bønner og rosiner. Som det gode menneske jeg er, forbarmede jeg mig endnu engang over ham, og sagde oui til opgaven.

Nu tænker i nok, GOD DAMN!!! Skal vi være beskuere til ur-præsentationen af det nye Carp-kunstværk? Fald ikke ned fra altanen, hent en halspastil….For ja, I er de udvalgte!!

Den grundlæggende idé bag revisionen, er at vise Carps nye image – dette ses primært gennem multicolor-fremstilling, sekundært gennem de forskellige artefakter, der fremstår på værket.

  

CARPE DIEM – OG VÆRSGO’ AT DØ!