Historien om Kim

(Tak til dmfisk for de fine illustreringer…)

Der var engang en knøs – og knøsen den hed Kim. Kim boede på et slot, langt ude på den jyske hede, hvor alt åndede fred og idyl. Men Kim var ikke tilfreds, han kedede sig, og var deprimeret. Kim følte, at han manglede noget i sit liv; han længtes efter fart, spænding og action. Derfor begyndte Kim at se sig om efter et nyt sted at bo, og besøgte den lokale ejendomsmægler for gode råd.

 

Kim havde 3 ønsker, der skulle opfyldes: For det første skulle det være et sted med ægte ”Sillicon-Valley” atmosfære, da Kim elskede de moderne teknologiske vidundere; computere. Dernæst skulle det være et sted med masser af danse-glade mennesker. Kim var nemlig vild med dans; den lokale dancing-queen. Og så det vigtigste: Der skulle være oceaner af søde piger. Kim elskede nemlig damer, og ville gerne udvide sortimentet.

Det var alle ting Kim længtes efter i sine drømme, men som han ikke kunne få opfyldt ude på prærien: Derude var der ingen supercomputere, udelukkende squaredansere – og ikke tilstrækkeligt med piger for Kim’s smag, selvom han godt nok var at betragte som den lokale Don Juan.

Kim’s ejendomsmægler rådede ham imidlertid til at flytte til det forjættede land; Aalborg. Det skulle efter sigende være et vildt og lovløst sted, og de lokale rådede Kim til at blive hjemme. Men Kim var fast besluttet; han ville søge lykken i storbyen.

 

 

Næste morgen drog Kim af sted på sit æsel. Det var noget af en rejse, men han regnede dog med at være fremme inden ugen var omme. Sådan kom det ikke til at gå. Pludselig løb en ørkenrotte ud på vejen, lige foran Kim, der væltede og totalskadede æslet. Kim var fortvivlet, men heldigvis var der ikke langt ind til den store by, Skive, hvorfra prærie-ekspressen kørte. Den hoppede Kim på, og turen var reddet.

Kim nød turen gennem det smukke landskab – og da han endelig nåede til Aalborg Ø, steg han af. Det var nemlig her han havde besluttet sig for at bo, og ikke uden grund; Aalborg’s supercom lå kun få hundrede meter fra hans nye bolig. Det var perfekt – og Kim kunne allerede mærke en euforiserende stemning brede sig til hans krop.

Kim længtes ikke hjem, og var så begejstret for Aalborg Ø, at han begyndte at læse til professionel computer-knøs. Men det var jo ikke kun derfor han var kommet til staden. Dansetrinene skulle også prøves af, og Kim kunne ikke vente med at komme ned i den berygtede ”gade”. Og da Kim endelig kom derned, blev han ikke skuffet; det var det vildeste han nogensinde havde prøvet!  Han dansede hele natten igennem, nat efter nat, ud over det hele!

Kim var glad og tilfreds med sin nye tilværelse – men alligevel synes han stadig der manglede noget. Nå ja, det var jo det med damerne! Kim fandt dog hurtigt ud af, at ”gaden” havde flere funktioner end blot dansen; der var jo fyldt med skønne piger. En dag, da Kim var på dansebar, fik han øjenkontakt med den smukkeste kvinde, han endnu havde set – det gik lige i pikken. Men desværre havde hans studier ude i Aalborg Ø haft konsekvenser; Kim var blevet ekstremt doven – og da øjenkontakten med den skønne kvinde var etableret, orkede han simpelthen ikke rejse sig fra sin barstol.

Næste morgen var Kim skuffet og trist til mode, og han tænkte på hvor dumt det var, at hans dovenskab havde ødelagt en tur i kanen med den skønne kvinde. Samtidig måtte han dog acceptere det faktum, at dovenskaben var behagelig – og at han nok ikke lige kom af med den igen. Der skulle altså nytænkning til; han måtte finde på et eller andet snedigt.

 

Pludselig gik et lys op for Kim – han ville gøre ligesom alle de andre smarte storbyfyre; få lavet en tattoo. Men ikke en helt almindelig tattoo. Kim havde tænkt sig at nytænke konceptet – at skabe noget helt unikt, der ville kunne tiltrække den skønne kvinde fra dansebaren, samtidig, samtidig med, at der blev taget højde for hans dovne natur.

Kim fik simpelthen fremstillet et K på sin højre balle – og et M på sin venstre. Dermed ville revnen danne et I – og altså samlet forme Kim’s navn. Det var smart nok i sig selv. Men endnu smartere: Ved at bøje sig forover omformede I’et/revnen sig til et O; og så stod der pludselig ”KOM”. Kim havde opfundet et genialt koncept! Nu kunne han fra barstolen først signalere sit navn – for straks derefter at signalere et ”KOM”, og invitere den skønne kvinde over – stort set uden at bevæge sig!

Den næste gang Kim var på dansebar, mødte han den smukke pige igen, og han fremviste sin nye egenskab. Pigen var naturligvis solgt med det samme, og sød musik opstod. Kim og pigen blev gift – og de levede lykkeligt til deres dages ende. Slut.