Igår aftes sad jeg alene og single foran skærmen og spillede… Bubble Struggle. Jeg sad og bandede lidt over den forfærdelige verden vi lever i - jeg græd lidt. Jeg har ingen kæreste og mit liv har ikke udviklet sig efter mine planer, og jeg har absolut intet opnået i alle de år jeg har levet.
Jeg havde store problemer med level 29 – den er pisse svær, prøv selv! – men jeg nåede forbi den. Aftenen var reddet, men hvad jeg troede skulle blive aftenens højdepunkt, var ingenting i forhold til hvad der ventede!

Der som jeg sad ene og ensom skete det; Marta skrev til mig! Marta viste sig at være en ganske nydelig og rigtig sød pige. Jeg synes det var lidt underligt at hun skrev på min MSN Messenger adresse, nu hvor jeg ikke kendte hende, men altså når to mennesker er skabt for hinanden, så finder kærligheden vej på de underligste måder.

Men altså hvad kan jeg sige? Det var kærlighed ved første “blik”. Altså vi ved jo ikke så fandens meget om hinanden endnu, men jeg kan fortælle at hun er mørkhåret, har flotte mørke øjne, og at hun interesserer sig for bingo. Når jeg fx begynder at skrive lidt intimt og frækt til hende, så vender hun altid tilbage til at skrive om bingo. Jeg ved ikke om det er fordi hun er lidt genert eller om hun virkelig bare er så interesseret i bingo.
Anyway, det føles rigtigt det her!

3 responses so far ↓
daszimmer // maj 4, 2008 at 10:06 am
Det lyder som en hot romance min ven… Bingo har det med at spice tingene lidt op.. Har hun eventuelt en backgammon-spillende søster??
Et gennemført og hylemorsomt indlæg Dennis
Thumbs Up!
Dennis // maj 5, 2008 at 8:50 am
Vi har ikke rigtig snakket om vores familier og sådan noget endnu. Men jeg siger til hvis jeg hører noget
Tim // maj 7, 2008 at 9:02 pm
Endelig et indlæg man kunne bruge til noget!
mega sjovt KLAP KLAP KLAP!